Custombikes tager desværre ikke imod ordre i øjeblikket - Vi arbejder på en løsning.Vi servicerer fortsat cykler købt hos os hos vores servicepartner i Valby. Kontakt support@cubikes.dk .Vi bestræber os på at svare indenfor 48 timer i hverdage..




Vilkår og betingelser

 

Generelle oplysninger

Custombikes ApS

CVR-nr. 36935561 

Adresse: Valhøjs Alle 190, Bygning B, 2610 Rødovre

E-mailadresse: support@cubikes.dk

Telefonnummer: 41737718

 

Købsbetingelser

Nedenstående vilkår gælder for alle leverancer fra cubikes.dk.
Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig som køber og cubikes.dk. Alle priser listet på cubikes.dk er
DKK (Danske kroner) og inkl. moms.

 

Samling

Alle cykler leveres samlet. Når du modtager din cykel skal du blot dreje styret og skrue pedalerne fast. Vær opmærksom på, at der er forskel på venstre og højre pedal - typisk markeret med et R (Højre) og et L (Venstre), og at pedalerne bliver spændt ordentligt, da de ellers kan dreje sig løs og ødelægge gevindet. Garantien dækker ikke, hvis pedalen ikke er spændt korrekt fra starten.

Ladcykler leveres 100% samlet.

 

Forbehold

Vær opmærksom på, at det kan være vanskeligt at gengive farver 100% korrekt på billeder.

 

Betaling af varer

Du har hos Cubikes.dk to muligheder for betaling. Der kan enten betales via kortbetaling (Dankort, MasterCard mm.), Viabill (afbetaling) eller ved bankoverførsel (se flere oplysninger nedenfor).

 

- Betalingskort

Varen betales med Dankort ved bestillingen. Kortinformationen overføres til epay.dk via en sikker forbindelse (SSL).
Informationerne godkendes af pengeinstituttet og videresendes til epay.dk . Beløbet hæves ved afsendelse af varen. Se evt. mere om betalingssikkerhed på www.betaling.dk, som er PBS's vejledningsside. 
Ved betaling med kreditkort som Mastercard, Visa etc. foretages en reservation af pengene når bestillingen gennemføres. Hvis ordren annuleres eller returneres kan der fra kortudsteders side være op til 30 dages reservation af beløbet. Oplever du lang behandlingstid skal du tage fat i din bank.

 

- Bankoverførsel

Vælger du at betale via bankoverførsel, kan pengene overføres via netbank eller ved at gå ned i banken og overføre pengene. Når din betaling er blevet registreret bliver varerne sendt. Alle beløb skal overføres til vores bankkonto i Danske Bank. Reg. nr.: 8075, konto nr. 0001517063. Kontakt os på support@cubikes.dk med din ordre. Vær opmærksom på, at du ved denne betalingsform ikke er beskyttet af indsigelsesordningen.

 

- Viabill

Ved køb med Viabill faktura vil du først modtage dine varer, og herefter har du en betalingsfrist på 14 dage. Aftalen om betaling hos Viabill bortfalder, når et køb fortrydes, jf. forbrugeraftalelovens § 26. For fuldstændig information om Viabills vilkår og betingelser for køb med faktura, klik her.

Viabill gennemgår og vurderer oplysningerne angivet af forbrugeren, og ved berettigede anledninger udveksler Viabill oplysningerne med andre kreditoplysningsbureauer (kreditcheck). Hvis resultatet af kreditchecket ikke er tilfredsstillende, kan Viabill nægte kunden at benytte denne betalingsform og henvise til andre betalingsformer. Viabill finansierer køb op til 2.000 kr. Beløb over 2.000 kr. finansieres i samarbejde med SparXpress. Dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med databeskyttelsesloven (persondataloven) og videregives ikke til tredjemand med henblik på marketingsformål.  For yderligere information om Viabill besøg www.viabill.dk. Her kan du også læse mere om Viabills beskyttelse af personoplysninger.

 

Anden form for betaling? 

Ønsker du at bestille varer, men vil benytte en anden betalingsmetode end beskrevet herpå, så kontakt os på cubikes.dk
 

Fortrydelsesret

Der er 60 dages fortrydelsesret på alle standardvarer, regnet fra den dag de modtages. 

Du skal inden 60 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives på mail support@cubikes.dk, telefon 41737718, eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen.  I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

 

Returnering 

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering. Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Dette gælder for: Ladcykler og samlede cykler. Udgifterne for returnering forventes højst at beløbe sig til ca. kr.: 500.

 

Varer undtaget fortrydelsesretten

Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten: Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg,

 

Varens stand, når du sender den retur 

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug. Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. Fortryder du købet efter de lovpligtige 14 dage (og stadig indenfor de 60 dages returret), så skal varen være i samme stand og mængde, som da du modtog den, da det er en ekstra service vi yder.

 

Tilbagebetaling af købsbeløbet 

Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den. Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav. 

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til: 
 

Custombikes ApS
Valhøjs Allé 190, Bygning B
2610 Rødovre
Danmark

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse. (Kun mod forudgående aftale)

 

Tilbud og rabatter 

Tilbud givet på cykler, ekstraudstyr, fragt etc. kan ikke kombineres. Du kan kun gøre brug af ét tilbud og skal derfor finde ud af hvilket tilbud, der giver dig mest værdi. Fx. kan en rabatkode ikke kombineres med cykler på udsalg eller tilbud pålydende gratis godkendt lås med gratis børnehjelme til ladcykler.

 

Tilfredshedsgaranti

Vi vil have glade kunder. Hvis du ikke er tilfreds med din vare tilbyder vi en returret på 60 dage efter køb. Send os en mail på support@cubikes.dk, hvis du har spørgsmål til returretten.

 

Garanti og reklamationsret

Du kan enten aflevere en vare til reklamation på en af vores fysiske butikker, eller du kan skrive til os på support@cubikes.dk, så vi sammen kan arrangere returnering af varen. Ofte behøver vi ikke den defekte vare retur og kan i stedet ved hjælp af godt billedmateriale håndtere en reklamationssag, og dermed sende en ny vare afsted med det samme og uden omkostninger for kunden.

 

Der ydes to års reklamationsret og et års garanti på alle varer. Garantien og reklamationsretten dækker materiale- og fabrikationsfejl. Den dækker ikke brud og anden skade, som er opstået ved forhold som ekstrem belastning, manglende pleje, vold, overkørsel, påkørsel og lignende forhold. F.eks. må det på nogle cykler betegnes som ekstrem belastning, hvis du vejer over 100 kg. Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Kontakt os altid inden køb, hvis du er i tvivl. Ved godkendt reklamation ombyttes eller repareres den defekte del. Send altid en mail med billede af skaden, hele varen og din kvittering til support@cubikes.dk. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 24 timer mandag til fredag. Sørg for at få en kvittering for en eventuel fremsendelse af varen til os, da vi refunderer portoudgifter i rimeligt omfang.

Varen sendes til: 

Custombikes ApS
Valhøjs Allé 190, Bygning B
2610 Rødovre
Danmark

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse. (Kun mod forudgående aftale)

 

Udvidet garanti og reklamationsret

Garantien på stel og forgafler er 2 år. Den udvidede garanti gælder ved materiale- og fabrikationsfejl og under forudsætning af normalt brug. Garantien dækker ikke brud og anden skade opstået ved forhold som ekstrem belastning, manglende pleje, vold, overkørsel, påkørsel, forkert samling eller lignende ydre forhold.

 

Første service

Vi anbefaler at alle vores cykler gennemgår et første servicetjek, hvor cyklen efterspændes og tjekkes igennem 3 - 6 uger efter købsdato. Ved køb i vores faste butikker er første service inkluderet i prisen. 

 

Forbehold

Andre uoverensstemmelser om cyklerne, der er særdeles veldokumenteret med samle- og demobilleder i galleriet, kan ikke accepteres som reklamation.

 

Transport forbehold

Bagagebæreren kan f.eks. ved forkert transport, hvis pakken ligger ned eller på anden måde bliver behandler voldsomt, blive en smule bøjet. Derfor opfordrer vi til, ved modtagelse af ordren, at kontrollere om pakken står op og om den har synlige skader. I så fald skal der oprettes en reklamation direkte hos fragtfirmaet.
Hvis skader på cyklen opdages senerehen opfordrer vi til at der tages kontakt til Cubikes.dk med det samme, med billeder og beskrivelse af skaden, og der vil blive oprette en eventuel reklamationssag.

 

Personoplysninger

For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger: Navn, adresse, tlf.nr. og e-mailadresse. De personlige oplysninger, som du indtaster under et køb, bruges udelukkende til ordre-behandling, og bliver ikke videregivet til andre. Ud over de personlige oplysninger logges også ip-adresse, samt evt. link. Disse oplysninger bruges udelukkende til statistik og ved sager omhandlende misbrug/svindel. Alle personlige oplysninger gemmes i 5 år, for at lette en fornyet handel og af hensyn til efterforskning af evt. svindel. Den dataansvarlige på www.cubikes.dk er Daniel Guldager. Vi videregiver din e-mailadresse til Trustpilot til brug ved anmeldelser. Dine oplysninger sælges ikke til tredjemand.

Som registreret hos Custombikes ApS, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til: support@cubikes.dk.

 

I tilfælde af fejlbestilling

I det øjeblik der er trykket på "Godkend ordre" i betalingsprocessen, er der indgået en købsaftale imellem cubikes.dk og kunden. Denne aftale er bindende, og kan ikke ændres online. Er der sket en fejl ved bestillingen, f.eks. indtastningsfejl, er det muligt at kontakte os for at få ændret ordren. Dette skal ske omgående, da ordren i de fleste tilfælde bliver ekspederet med det samme.

 

Dokumentation og vejledning

Hvis der findes produktbeskrivelser og brugervejledninger til varen, følger disse med leverancen fra cubikes.dk. Ønsker du yderligere oplysning eller rådgivning fra cubikes.dk er denne af vejledende art.

 

Risikoen for varerne

Risikoen for varer købt hos cubikes.dk overgår til dig som forbruger på leveringstidspunktet. Alle priser på cubikes.dk - på web-adressen http://www.cubikes.dk - er inkl. moms.

 

Levering

Cubikes.dk tilbyder gratis fragt på alle ordrer. Vi leverer alle varer, undtaget cykler med GLS eller Post Danmark. Cykler og ladcykler leveres af 3D Logistik, LGJ Transport eller vores egen fragtmand. Leveringstiden er typisk 3-7 dage, hvilket dog forudsætter, at vores leverandører overholder dag-til-dag leveringen. Hvis du ikke er hjemme ved levering med GLS skal du tage kontakt til GLS, og kan aftale en ny levering eller levering til nærmeste pakkeshop. GLS har f.eks. aftaler med supermarkeder, tankstationer osv. landet over.

Du modtager en e-mail med din trackingkode, når varerne er på vej, så du kan følge forsendelsen.

 

Levering til Bornholm og visse småøer er ikke omfattet af Post Danmark og GLS' målsætning om dag-til-dag levering, hvilket medfører, at forsendelser fra cubikes.dk til disse områder kan vare flere dage. cubikes.dkm leverer gerne til Færøerne, Grønland og udlandet, men der skal forventes en noget længere leveringstid, samt et tillægsbeløb til de øgede forsendelsesomkostninger.

 

Ved spørgsmål til selve leveringen henvises til 3D Logistik, GLS og Post Danmark.

 

Klageadgang 

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til support@cubikes.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens vej 35, 2500 Valby. 

www.forbrug.dk

 

Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her http://ec.europa.eu/odr

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret 20.01.2016

PERSONLIGT DESIGN OG KVALITET

Vi tror på at du selv skal være med i designprocessen for at blive rigtig forelsket i din cykel. Derfor har vi bygget både en virtuel og fysisk customiser, hvor du helt selv designer din nye cykel.

klik her for at prøve vores online customiser

I hver eneste Custombike er der lagt 100% dedikation fra vores team af dygtige designere, teknikere og
cykelfanatikere, der udvælger, producerer og bygger custombikes med et ønske; At give vores kunder de allerbedste to-hjulede oplevelser.